25.aug 2016
35 super energiske medarbejdere fra den ekstremt succesfulde virksomhed SYBO Games havde valgt vores professionelle teambuildingvirksomhed Outfitterkompagniet til den årlige sommerfest og teambuilding.
I vores base camp i Bøgeskoven med den strålende sol ud over havet bød vi alle gæsterne velkommen. Hele dagen gik med udfordrende, sjove og lærerige teambuilding øvelser med professionelle instruktører i fem teams med hver sin bandana-farve, og de leverede højlydte kampråb! Efter øvelser blev der evalueret kort og præcist i f.t. SYBO games' fem værdier.
Senere på dagen blev der bygget kreative bivuakker og hængekøjer i træerne, mens andre gik i gang med mad-teambulding, hvor menuen stod på varmrøget plankelaks m/ urtecreme, dansk kalvestriploin på vores kæmpe BBQ-grill og mormors hjemmelavede frugtsalat m/ råcreme. Nammenam :-P
Efter en intens øksekast-konkurrence gik gæsterne til bords kl. 19, hvor der var pyntet op i tipien på bløde fåreskind med rødternede duge, stearinlys og rigtig service. Gode vine blev serveret, mens et to-mands liveband spillede klassikere og lagde op til fest. Den varede til den lyse morgen med gode sager i outdoor baren...
Efter 24 t. vellykket arrangement lørdag morgen takkede vi af og sendte hele flokken på en rigtig god weekend med en lille lur i den ventende bus.
Sådan laver man rigtig teambuilding, der virker i praksis.