• Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
Previous Next

Fremtidens ledere leverer high performance

05.apr. 2016

 

16 unge deltagere i projekt "Uddannelse Til Mig - fremtidens lederberedskab" gennemførte i vinterferien endnu et krævende outdoor træningsmodul med fem døgns ekspedition til alperne, nærmere bestemt Neukirchen am Grossvenediger i Østrig i samarbejde med AlfA Travel.

 

Efter en fin bustur og indkvartering fik Team Alpha, Bravo og Charlie hurtigt styr på skibussen, tilpasset deres udstyr, checket liftkort og orienteret sig på kortet over området med deres buddy. Så gik turen ud i terrænnet, hvor hele holdet øvede sig i at stå på ski - de fleste med en skilærer.

 

Denne gang fokuserede træningen på at overkomme modstand, når det går op af bakke. Ungerne lærer således at aktivere og bruge alle deres kræfter og potentiale, som de måske ikke helt ved, at de faktisk besidder, når det gælder. Det er nemlig fundamentet for opbygning af modstandskraft, fighthervilje og robusthed.

 

Ekspeditionen til Østrig er nemlig slet ikke nogen helt almindelig skitur – langt fra: Der er tale om hård træning, hvor vi udover naturligvis at lære ungerne at stå på ski egentlig mest øver os på at overkomme vanskelige forhindringer og ikke give op - at finde frem til vores overskudsmentalitet. Strabadserne omfattede bl.a. en flere timer lang snesko-vandretur i bjergene med en lokal park ranger, en 300 højdemeter randonnée-tur op af bjerget med fuld oppakning på ryggen og i år også vinter-rappelling 25 m lodret ned med en lokal mountain guide. Alle fuldførte samtlige udfordringer – virkelig flot !

 

Som altid øver ungerne sig på tre niveauer; 1) Egenomsorgevne, 2) Effektivt samarbejde og 3) Teamledelse. Programmet er meget intensivt med 14 t. lange træningsdage, og der deltog også syv forskellige OLTC-instruktører, bl.a. en jægersoldat, en park ranger med rappelling, en mountainguide med snesko og en randonnée-specialist. Om aftenen er der gruppeopgaver med team-dialog, reflektioner som nedfældes i den lille notatbog; denne gang omkring, hvad man har lært af praktisk ting på ekspeditionen, om sit team og om sig selv samt praktisk øvelse i konflikthåndtering. Du kan læse mere om ekspeditionen i en aktuel helsides avisartikel.

 

Næste modul afvikes på Anholt i Kr.Him.fartsferien, og her handler det om "Det indre beredskab".

 

Projektet handler om at at kombinere frivillig, ulønnet lektiehjælp med karakteropbyggende outdoor teamaktiviteter over flere træningsmoduler både i DK og i udlandet for at styrke og udvikle egenomsorgsevnen hos den unge. Gradvist arbejder vi hen mod målet, hvor de unge finder frem til deres eget, indre lederberedskab; en måde at identificere og aktualisere deres enorme, indre potentiale - vores skaberkraft, hvorfra alle ting er mulige at realisere, når blot vi sætter os et ambitiøst mål og træner dedikeret. Hør radiointerview, hvor Mads Cronquist er fortæller om projektets aktiviteter.

 

 Projektet bygger videre på sidste års projektsucces med et andet hold unge samt foregående moduler, hvor sværhedsgraden gradvist øges henimod at klargøre den unge til at blive leder i sit eget liv som forudsætning for at kunne lede andre med autencitet, indre ro og stor personlig styrke. Samtidig bygges bro til udslusnings-klassetrinene. Den gennemgående træningsmetode hedder 3H, som sikrer, at den unge opnår en varighed effekt og lærer deltageren bevidst at kunne aktualisere sit uindfriede potentiale for at skabe exceptionelle gode resultater både for sig selv og i samarbejde med andre. 

 

Outdoor Leadership Training Center der står bag projektet baserer indsatsen på 25 års erfaring med ledelse af teams under selv de mest ekstreme vilkår. Her arbejdes der således med træning i ledelse af højtydende teams, der arbejder effektivt sammen for at indfri virkelig ambitiøse mål.