Anholt er det perfekte sted for mindfulness

01.juni 2017

I sidste uge travede et hold unge fra Sengeløse over fem intensive træningsdage på 15 t./dag Anholt tyndt. 50 km med oppakning gennem både ørkenen, langs strandene og over "bjergene". Det var 4. og sidste ekspedition i dette års version af projekt "Uddannelse Til Mig - fremtidens lederberedskab", der snart afrundes med hold 2's afslutning af skoleåret. OLTC står bag dette unikke og nyskabende projekt for 6.kl. elever, og har sponsoreret mere end 300.000 DKK, 1.600 projektledertimer og skaffet sponsorater og økonomisk støtte for yderligere 200.000 DKK + en masse gratis, professionel arbejdskraft og support.

Efter en lang rejse (8 t.) med både tog, bus og færge og vel ankommet til skolen, som vi havde fået lov at låne, fik teamlederne styr på indkvartering og madlavning - derefter på hovedet i soveposerne og godnat; vi skulle nemlig op igen kl. 03:30 og i tavshed gå ilmarch vha. kort og kompas til Nordstrand, hvor vi præcis kl. 04:38 havde morgenbad i solopgangen. Fantastisk smuk oplevelse! Ungerne tegnede deres eget postkort hver for sig i stilhed og nød udsigten mod fyret. Tanker og følelser blev skrevet ned i den lille lommebog, og vi delte disse ting med hinanden senere i en lille sluttet cirkel. Her lytter alle til den, der taler.

Efter et par timers hvile og en selvsmurt madpakke gik turen via Kærlighedsstien til Nordklint, hvor vi øvede os i siddende mindfulness med udsigt udover ørkenen en times tid. Derefter gik turen videre over Nordbjerg til havnen, hvor vi nød en stor is i den dejlige sol, som fulgte os fra en skyfri himmel alle fem dage. Om aftenen lærte alle unger i små hold at lave rigtige hjemmelavede fiskefrikadeller og filetere en stor rødspætte, som vi med stor begejstring spiste ved bordet sammen om aftenen med mine forældre, Jette & Erik, som hjalp os med alt muligt praktisk på hele turen (de er nemlig naboer til skolen). Af hjertet tak for en kæmpe indsats. Der blev også indøvet underholdning til næste aften :-)

Næste morgen stod den på ørkenvandring til fyret igen efter kompas, hvor vi undervejs undersøgte forskellige planter, så masser af dyreliv og nød udsigten ved fyret. Herude lavede vi liggende mindfulness og nød lyden af havets sagte brusen, duften af lyng og mærkede den varme sol i ansigtet. En stor fed sæl lå på stranden og slikkede sol, og 20 af dens gode venner fulgte os nysgerrigt i havet tæt på os 3 km langs stranden til Pakhusbugt, hvor ungerne badede igen med sælerne omkring sig.

Samme aften var der stort hummergilde i skolens baghave til langbords, hvor der blev gået til den, og bordet blev totalt ryddet. Sikken en succes. Der gik næsten konkurrence i at smage alt på hummeren og virkelig nyde stemningen i haven samtidig. Dejlig aften sammen. Ungerne ryddede selv af, vaskede op og shinede hele køkkenet. Efter sjov aften-underholdning i gymnastiksalen var det tid til en smuk solnedgang set fra Byens Bakke i total stilhed - inden vi sagde godnat igen i gymnastiksalen.

På en ø som Anholt, hvor min familie i øvrigt stammer fra på min mors side, kan det ikke undgås, at der ind i mellem lander noget affald på de ellers så smukke, hvide strande med Danmarks klareste havvand. Lørdag var der derfor med Borgerforeningen arrangeret fælles strandrensning, og det er en glimrende meningsfuld teamopgave for ungerne at deltage i - så i to hold hjalp alle mand til i nogle timer afsluttende med hyggelig frokost-sammenkomst i skolegården.

Efter et respektfuld besøg ved Jutlandia-monumentet (en begivenhed som min mors morbror Svend oplevede og overlevede) lavede vi en gående mindfulness-øvelse over Sønderbjerg videre over Vesterlandet og ned på stranden til havnen, hvor ungerne igen boltrede sig i havets bølger. Efter en god tur hjem lavede vi mad sammen, og så kom de to søde lærere på skolen og spillede og sang Anholtsange sammen med os. Den ene er skrevet af min gode Anholt-ven Oles mor Lene, og den anden, Anholtvisen, synges bl.a. af Dodo og Frede Nordbrink. Til sidst på aftenen reflekterede vi alle over de sidste dages begivenheder, læring og oplevelser, som vi delte med hinanden, inden vi mætte og glade faldt i søvn.

Sidste dags morgen pakkede alle deres grej, ryddede op og var klar til en rask gåtur til havnen, hvor færgen ventede på os. Efter en fin sejltur og en lang bustur hjem tog de spændte forældre imod alle ungerne kl. 21:30, inden man efter en kort nats søvn var klar til mandag morgen - fyldt af dejlige minder i både krop og sjæl for resten af livet. Anholt sætter sig fast inden i os, og jeg er stensikker på, at flere af ungerne en dag vender tilbage. Anholt er nemlig det perfekte sted for mindfulness, også selv det ikke er en del af en ekspedition. Sådan er øen bare, og den giver dig én på alle sanserne.

Ekspeditionen til Anholt handler ligesom de andre moduler om hele tiden at arbejde på tre forskellige niveauer i f.t. evnen til at optage læring og omsætte dette til praksis i skolen (da vi også har lektietræning hver torsdag aften): 1) Egenomsorgsevnen (tag ansvar for dit eget liv, ha' styr på dit grej og løs dine opgaver disciplineret), 2) effektivt samarbejde (vær hjælpsom, nysgerrig og udvis overskudsmentalitet) og 3) teamledelse (grib bolden, tag de svære beslutninger og eksekver).

På dette modul træner vi (jeg selv og min jæger-ven Kurt) især det, som vi kalder for "Det indre beredskab"; et begreb, som fik sit navn for mere end 20 år siden i f.m. mine erfaringer som leder af teams, der leverer ekstraordinære gode resultater trods de mest vanskelige omstændigheder, som man kan forestille sig (krig). I dag kalder mange disse ting for robusthed, mindfulness og high performance. Det handler om at lære at finde ro midt i orkanens øje, som min gode ven og mindfulness-ekspert Chris Norre ville udtrykke det.

Samlet set er det målet med ekspeditionerne - der starter med basic outdoor træning i min teambuilding base camp med en stor tipi på Stevns kombineret med brand- og redningsøvelser 30 t. non-stop med Beredskabsstyrelsen i Hedehusene samt ture til bjergene i Østrig, hvor de lærer at gå op af bjerget med ski på, snesko og rappelle, klare sig i vildmarken Sverige og i Bosnien bl.a. med white water rafting - at ungerne gennem forståelsen for, at "udsigt skaber indsigt" i naturen kan hjælpe dem til at aktualisere deres enorme, uindfriede potentiale. Den skaberkraft, som vi alle rummer, og den kilde hvor fra alt udspringer, som gennem dedikeret træning gør det muligt at realisere ambitiøse mål her i livet. Også i skolen, hvis man øver sig, ikke giver op og kæmper for tingene.

Her kan du læse om sidste års ekspedition til Anholt og ungernes efterfølgende artikel: "- en helt speciel oplevelse".