• Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
Previous Next

Umbraco indgår samarbejdsaftaleUmbraco logo

18.aug. 2017

 

Den succesfulde og kraftigt voksende Odense-baserede IT-virksomhed Umbraco, der er specialister i open source cloud-baseret CMS, har indgået aftale med Cronquist Consult Aps. om levering af on-site kursus i undervisnings- og præsentationsteknik.

 

Det er et super effektivt og hands-on 1-dags kursus for små hold, så læringsintensiteten er høj hele vejen i gennem. Et populært kursus, som bl.a. også er leveret til Nationalbanken, e-conomic, SYBO og entreprenørvirksomheder. 

 

Årsagen er, at det virker i praksis over for både kundens kunder som value-added service, nyansatte kolleger og i f.m. organisatorisk vidensdeling og opkvalificering.

 

Samtidig er prisen rundt regnet kun 40% af de traditionelle kursusudbydere !

 

Kontakt os for yderligere info.

Ageras indgår aftale om lederudviklingAgeras logo Cronquist

04.aug. 2017

 

Den ekstremt succesfulde vækstkomet Ageras A/S, der er Nordens største platform inden for regnskab og jura tillige med baser i Holland og Tyskland, har indgået aftale med Cronquist Consult Aps. om etablering af en Learning & Development enhed som et corporate academy.

 

Ageras runder 100 ansatte og vil inden udgangen af næste år være oppe på ca. 250 prs. naturligvis pga. et meget stærkt forretningskoncept med mange meget tilfredse kunder. Det betyder nye ledelsesfunktioner og naturlige udfordringer i en organisation, når transitionen fra specialistrollen til mellemleder skal gennemføres.

 

Cronquist Consult er specialister i udvikling og gennemførelse af modulopbyggede lederudviklingsforløb bl.a. fem år i e-conomic, hvor Ageras' CHRO Aki Palikaras også var chef og derfor kender effekten af forløbene særdeles godt.

 

Målgruppen hos Ageras er alle nye teamledere, der har ansvar for vækst, kunder og partnere. De skal i 2017 bl.a. gennemgå:

  • teamudvikling,
  • ledelse i praksis og
  • personligt lederskab
  • koblet med personlig coaching, buddy-sparring, lektielæsning og skriftlige hjemmeopgaver,
  • hvor der i øvrigt lægges ud med et fælles kickoff og observationer af reel ledelsesadfærd.

Målet er at løfte den samlede ledelseskapacitet og -kvalitet samtidig med, at Ageras øger sin kundetilfredshed endnu mere. Undervisningen afvikles in-house hos Ageras på engelsk med et modul hver måned som hands-on action learing og har GoLive i september d.å.

Teambuilding for UU VestegnenUU Vestegnen teambuilding

03.aug 2017

 

32 glade og energiske deltagere fra UU Vestegnen havde nogle skønne timer i høj sol med lærerig og sjov teambuilding sammen med professionelle instruktører fra Outfitterkompagniet i de smukke omgivelser på og omkring Slangerupgaard ved Faxe Ladeplads.

 

Deltagerne startede med en energifyldt opvarmningsøvelse, som efter en god faglig dag clearede hjernen og fik smilene frem. Derefter blev den effektive problemløsningsmodel "SILK" introduceret, som netop også kan bruges i hverdagen i f.m. møder, idegenerering og eksekvering af det aftale i teamet.

 

Flere andre teamøvelser blev gennemført med fokus på koordinering, samarbejde og kommunikation i praksis, hvor simple og anvendelige begreber som "fælles landkort" og "kvittering" blev trænet med stort gå-på-mod og entusiasme fra alle.

 

En super dejlig dag med teambuilding, der virker i praksis :-)

Vindertur til AnholtOLTC Anholt kundekonkurrence

01.aug. 2017

 

I vores flyvende forårs-konkurrence pba. "50 års jubilæet" fik 1.præmie vinderen Karsten én på opleveren med et aktivitetsfyldt og hyggeligt døgn på Anholt: Fly t/r fra Roskilde med Airtaxi, rundtur på øen, hyggelig frokost og lækker middag med fest om aftenen hos Algot på havnen samt overnatning i vores familieejede bed & breakfast.

 

Karsten, der til daglig er afdelingschef i entreprenørvirksomheden Arkil, har kendt Mads Cronquist i en længere årrække efterhånden. Det blev til nogle rigtig hyggelige vandreture og gode snakke om både fagligt og privat i den fantastiske natur, som Anholt helt unikt byder på.

 

Det var faktisk ikke første gang, at Karsten besøgte Anholt. Han er nemlig inkarneret sejler og har sidste år begivet sig over havet til øen. Denne gang fik han dog set og smagt på lidt mere af alle de gode sager, som findes her.

 

Om en måneds tid leverer vi i øvrigt Arkils "Company Day" for ca. 100 medarbejdere, der samles en eftermiddag i Greve. 

 

2. og 3.præmierne er stadig under afvikling inkl. en privat prøve-flyvetime som pilot, og vi har været i Tivoli til middag og fredagsrock (og det skal vi igen 8/9 til TV2-koncert).

 

Vil du vide mere om hvad vi i HR Gruppen pba. 25 års praktisk erfaring kan levere inden for strategi- og forretningsudvikling, teambuilding og lederudvikling, så kontakt os via sitet her helt uforpligtende el. ring direkte på tlf. 2344 8765.

Thermo Fisher Scientific indgår aftale med Cronquist Consult Aps.Thermo Fisher Scientific Cronquist

06.juli 2017

 

Thermo Fisher Scientific, der gennem fem premium brands og forretningsområder er førende inden for servicering af forskningsindustrien med en årlig omsætning på 18 mia. US $ og ca. 55.000 ansatte i hele verden, har med den danske afdeling i Roskilde indgået aftale med Cronquist Consult Aps.

 

Opgaven omfatter indledningsvist understøttelse af den øverste ledelses arbejde med strategidesign og teamudvikling af ledergruppen; et område, som vi har mangeårig dokumenteret erfaring inden for i bl.a. medico-, IT- og entreprenørbranchen.

 

Thermo Fisher Scientific er desuden en god gammel kunde i forvejen i vores teambuildingvirksomhed Outfitterkompagniet, der sammen med OLTC og Cronquist Consult er samlet i HR Gruppen Aps.  

 

Yderligere inspiration om strategi og forretningsudvikling.

Aftale om to forskellige 2-årige lederudviklingsforløbHR Gruppen lederudvikling lederkursus

03.juli 2017

 

Entreprenørvirksomheden Christiansen & Essenbæk A/S i Glostrup har indgået en aftale med Cronquist Consult Aps. omkring to sideløbende og meget omfattende lederudviklingsprogrammer, der skal afvikles over en to-årig periode startende til efteråret.

 

Det ene forløb hjælper talentfulde timelønnede på vej mod deres første lederjob. Det andet forløb udvikler den nye funktionærgruppe til at blive endnu bedre ledere. Begge forløb får et hold på 12 prs., fordi virksomheden vokser og har succes.

 

De teamer, som deltagerne skal i gennem med et modul ca. hver 2.måned, omfatter bl.a.:

  • ægte teambuilding
  • ledelse i praksis
  • personligt lederskab
  • kommunikation
  • personlig slagkraft
  • high performance
  • strategieksekvering
  • procesledelse
  • præsentations- og undervisningsteknik.

De videregående moduler omfatter endvidere:

  • forretningsmodeller
  • salg og forandringsledelse
  • overlevelsestur
  • kundeworkshop.

Alle får endvidere coaching, skriftlige hjemmeopgaver og lektielæsning. Rammerne er utraditionelle både outdoor og indendørs, såvel i DK som i udlandet, og sammen med både jægersoldater, Beredskabsstyrelsen og specialistinstruktører. Det er nemlig vores speciale i HR Gruppen; hands-on lederudvikling, der virker i praksis.

 

Det er 5 år i træk, at Christiansen & Essenbæk A/S vælger os til at gennemføre lederudviklingsprogrammer, ligesom vi har gjort i mange andre virksomheder. Aftalen er den største enkeltstående ordre indtil videre, men flere lignende er på vej inden for ledertræning og teamudvikling.

33 glade kursister til teambuilding i naturenVordingborg Outfitterkompagniet teambuilding web

14.juni 2017

 

Det var endnu en smuk dag i Bøgeskoven på Stevns, hvor 33 energiske kursister fra Vordingborg Kommunes økonomi- og personaleafdeling fik leveret teambuilding af Outfitterkompagniet, der er en af landets mest erfarne og professionelle aktører.

 

Tipien dannede ramme om 12 t.'s tætpakkede aktiviteter i naturen, hvor deltagerne øvede sig i det, som gør et teamsamarbejde effektivt og velfungerende i hverdagen, også når der skal arbejdes med forandringer.

 

Energien og stemningen var helt i top, og der blev prøvet kræfter med de mange sjove og lærerige øvelser, hvor både kreativitet og kommunikationsevner kom frem i lyset.

 

Senere på dagen og om aftenen var der arrangeret hyggelig mad-teambuilding med store bøffer og saftige pølser på vores kæmpe-grill med lækkert tilbehør, smukt anrettet og opdækket til middag på bløde fåreskind omkring bålet med rødternede duge og stearinlys på bordene. Underholdnigsgruppen samlede hele flokken til at virkelig sjov event bagefter, og der blev uddelt præmier i den afsluttende øksekast-konkurrence.

 

Mætte, klogere og glade tog deltagerne afsked med disse fantastiske kursusrammer og 4 instruktører, som havde gjort sit ypperste for at give vores gode kunde en uovertruffen oplevelse. Outfitterkompagniet har nemlig den unikke kvalitet, at vi har 20 års erfaring med organisations- og forretningsudvikling i praksis. Det, vi laver i naturen, virker i hverdagen.

Jobindex træner mellemledere med Cronquist Consult Aps.Jobindex lederudvikling kursus web

14.juni 2017

 

På 4.modul i vores LeaderShop-model, der er virksomhedens eget academy, øver Jobindex's mellemledere sig i hands-on ledelse i praksis. Det har nemlig brug for at dygttiggøre sig i lige præcis dét, som man skal bruges i hverdagen.

 

Over 1½ intensvit døgn med en masse praktiske øvelser i naturen, refleksioner, dialog, fremlæggelser og evalueringer arbejder deltagerne med 10 fokusområder baseret på vores selvudviklede og effektive eksekveringsmodel ROSE, der tilsikrer, at lederen får hele teamet til at levere varen i høj kvalitet og når i mål til tiden.

 

De forudgående moduler over ca. 3-4 mdr. har bl.a. omhandlet motivation & mål, kommunikation og konflikthåndtering, ligesom der har været hjemmeopgaver og 1:1 coaching.

 

Det er 5.år, at vi i Cronquist Consult Aps. varetager ledertræningen for Jobindex, ligesom vi har gjort i mange andre virksomheder i bl.a. IT-, entreprenør- og medicobrancherne.

Region Sjælland vælger Outfitterkompagniet til teambuildingRegion sjælland teambuilding Outfitterkompagniet web

14.juni 2017

 

25 glade kursister fik efter en faglig workshop i Sorø besøg af vores teambuilding virksomhed Outfitterkompagniet, der er én af landets ældste og mest erfarne. I meget smukke omgivelser tæt på Tystrup Sø ved Suså gik alle deltagerne på med krum hals og gennemførte alle udfordringer og øvelser, som er designet til at træne teamkoordinering og -kommunikation i praksis.

 

Vores effektive problemløsningsmodel SILK blev introduceret og afprøvet; en model der er særlig anvendelig i hverdagen eks. til idegenerering på møder og eksekvering af det aftalte. Også værktøjerne og begreberne "fælles mentalt landkort" og "kvittering" blev gennemgået og afprøvet med succes. I Outfitterkompagniet laver vi kun teambuilding, der virker i praksis, og de værktøjer, som vi anvender, er både simple og nemme at bruge på arbejdet.

 

Her er et udpluk af kursisternes feedback:

  • Jeg stod og grinede efter de første 2 minutter, det var befriende!
  • Det var inspirerende at blive introduceret til SILK modellen, den vil jeg rigtig gerne have implementeret i mit arbejde.
  • Rigtig godt tilrettelagt og motiverende!
  • De var sindssygt seje de to fyre og fedt, at de bemærkede vores samarbejde undervejs og gav reflektioner på vores kommunikation og samarbejde efter øvelserne.
  • De var overraskende gode; jeg troede det var sådan to soldatertyper, men de var virkelig skarpe.
  • Mega-fedt! Det vil jeg gerne igen til efteråret.

 

Tak for en dejlig dag :-)

Anholt er det perfekte sted for mindfulnessAnholt mindfulness M3 1 web

01.juni 2017

 

I sidste uge travede et hold unge fra Sengeløse over fem intensive træningsdage på 15 t./dag Anholt tyndt. 50 km med oppakning gennem både ørkenen, langs strandene og over "bjergene". Det var 4. og sidste ekspedition i dette års version af projekt "Uddannelse Til Mig - fremtidens lederberedskab", der snart afrundes med hold 2's afslutning af skoleåret. OLTC står bag dette unikke og nyskabende projekt for 6.kl. elever, og har sponsoreret mere end 300.000 DKK, 1.600 projektledertimer og skaffet sponsorater og økonomisk støtte for yderligere 200.000 DKK + en masse gratis, professionel arbejdskraft og support.

 

Efter en lang rejse (8 t.) med både tog, bus og færge og vel ankommet til skolen, som vi havde fået lov at låne, fik teamlederne styr på indkvartering og madlavning - derefter på hovedet i soveposerne og godnat; vi skulle nemlig op igen kl. 03:30 og i tavshed gå ilmarch vha. kort og kompas til Nordstrand, hvor vi præcis kl. 04:38 havde morgenbad i solopgangen. Fantastisk smuk oplevelse! Ungerne tegnede deres eget postkort hver for sig i stilhed og nød udsigten mod fyret. Tanker og følelser blev skrevet ned i den lille lommebog, og vi delte disse ting med hinanden senere i en lille sluttet cirkel. Her lytter alle til den, der taler.

 

Efter et par timers hvile og en selvsmurt madpakke gik turen via Kærlighedsstien til Nordklint, hvor vi øvede os i siddende mindfulness med udsigt udover ørkenen en times tid. Derefter gik turen videre over Nordbjerg til havnen, hvor vi nød en stor is i den dejlige sol, som fulgte os fra en skyfri himmel alle fem dage. Om aftenen lærte alle unger i små hold at lave rigtige hjemmelavede fiskefrikadeller og filetere en stor rødspætte, som vi med stor begejstring spiste ved bordet sammen om aftenen med mine forældre, Jette & Erik, som hjalp os med alt muligt praktisk på hele turen (de er nemlig naboer til skolen). Af hjertet tak for en kæmpe indsats. Der blev også indøvet underholdning til næste aften :-)

 Anholt mindfulness M3 2 web

Næste morgen stod den på ørkenvandring til fyret igen efter kompas, hvor vi undervejs undersøgte forskellige planter, så masser af dyreliv og nød udsigten ved fyret. Herude lavede vi liggende mindfulness og nød lyden af havets sagte brusen, duften af lyng og mærkede den varme sol i ansigtet. En stor fed sæl lå på stranden og slikkede sol, og 20 af dens gode venner fulgte os nysgerrigt i havet tæt på os 3 km langs stranden til Pakhusbugt, hvor ungerne badede igen med sælerne omkring sig.

 

Samme aften var der stort hummergilde i skolens baghave til langbords, hvor der blev gået til den, og bordet blev totalt ryddet. Sikken en succes. Der gik næsten konkurrence i at smage alt på hummeren og virkelig nyde stemningen i haven samtidig. Dejlig aften sammen. Ungerne ryddede selv af, vaskede op og shinede hele køkkenet. Efter sjov aften-underholdning i gymnastiksalen var det tid til en smuk solnedgang set fra Byens Bakke i total stilhed - inden vi sagde godnat igen i gymnastiksalen.

 

På en ø som Anholt, hvor min familie i øvrigt stammer fra på min mors side, kan det ikke undgås, at der ind i mellem lander noget affald på de ellers så smukke, hvide strande med Danmarks klareste havvand. Lørdag var der derfor med Borgerforeningen arrangeret fælles strandrensning, og det er en glimrende meningsfuld teamopgave for ungerne at deltage i - så i to hold hjalp alle mand til i nogle timer afsluttende med hyggelig frokost-sammenkomst i skolegården.

 

Efter et respektfuld besøg ved Jutlandia-monumentet (en begivenhed som min mors morbror Svend oplevede og overlevede) lavede vi en gående mindfulness-øvelse over Sønderbjerg videre over Vesterlandet og ned på stranden til havnen, hvor ungerne igen boltrede sig i havets bølger. Efter en god tur hjem lavede vi mad sammen, og så kom de to søde lærere på skolen og spillede og sang Anholtsange sammen med os. Den ene er skrevet af min gode Anholt-ven Oles mor Lene, og den anden, Anholtvisen, synges bl.a. af Dodo og Frede Nordbrink. Til sidst på aftenen reflekterede vi alle over de sidste dages begivenheder, læring og oplevelser, som vi delte med hinanden, inden vi mætte og glade faldt i søvn.

 

Sidste dags morgen pakkede alle deres grej, ryddede op og var klar til en rask gåtur til havnen, hvor færgen ventede på os. Efter en fin sejltur og en lang bustur hjem tog de spændte forældre imod alle ungerne kl. 21:30, inden man efter en kort nats søvn var klar til mandag morgen - fyldt af dejlige minder i både krop og sjæl for resten af livet. Anholt sætter sig fast inden i os, og jeg er stensikker på, at flere af ungerne en dag vender tilbage. Anholt er nemlig det perfekte sted for mindfulness, også selv det ikke er en del af en ekspedition. Sådan er øen bare, og den giver dig én på alle sanserne.

 

Ekspeditionen til Anholt handler ligesom de andre moduler om hele tiden at arbejde på tre forskellige niveauer i f.t. evnen til at optage læring og omsætte dette til praksis i skolen (da vi også har lektietræning hver torsdag aften): 1) Egenomsorgsevnen (tag ansvar for dit eget liv, ha' styr på dit grej og løs dine opgaver disciplineret), 2) effektivt samarbejde (vær hjælpsom, nysgerrig og udvis overskudsmentalitet) og 3) teamledelse (grib bolden, tag de svære beslutninger og eksekver).

 

På dette modul træner vi (jeg selv og min jæger-ven Kurt) især det, som vi kalder for "Det indre beredskab"; et begreb, som fik sit navn for mere end 20 år siden i f.m. mine erfaringer som leder af teams, der leverer ekstraordinære gode resultater trods de mest vanskelige omstændigheder, som man kan forestille sig (krig). I dag kalder mange disse ting for robusthed, mindfulness og high performance. Det handler om at lære at finde ro midt i orkanens øje, som min gode ven og mindfulness-ekspert Chris Norre ville udtrykke det.

 

Samlet set er det målet med ekspeditionerne - der starter med basic outdoor træning i min teambuilding base camp med en stor tipi på Stevns kombineret med brand- og redningsøvelser 30 t. non-stop med Beredskabsstyrelsen i Hedehusene samt ture til bjergene i Østrig, hvor de lærer at gå op af bjerget med ski på, snesko og rappelle, klare sig i vildmarken Sverige og i Bosnien bl.a. med white water rafting - at ungerne gennem forståelsen for, at "udsigt skaber indsigt" i naturen kan hjælpe dem til at aktualisere deres enorme, uindfriede potentiale. Den skaberkraft, som vi alle rummer, og den kilde hvor fra alt udspringer, som gennem dedikeret træning gør det muligt at realisere ambitiøse mål her i livet. Også i skolen, hvis man øver sig, ikke giver op og kæmper for tingene.

 

Her kan du læse om sidste års ekspedition til Anholt og ungernes efterfølgende artikel: "- en helt speciel oplevelse".

Teambuilding i det offentligeOutdoor teambuilding ledertræning web

30.maj 2017

 

Region Sjælland og Vordingborg Kommune får snart besøg af den professionelle teambuilding-virksomhed Outfitterkompagniet; en erfaren leverandører med over 20.000 glade kursister gennem mange år.

 

De har ligesom mange andre offentlige kunder valgt Outfitterkompagniet, fordi de ved, at ægte teambuilding kan hjælpe organisationen med at forbedre samarbejdet, kommunikationen og leverancesikkerheden både internt og eksternt.

 

For hvad er det egentlig, som man som offentlig kunde ønsker at få ud af rigtig teambuilding - eller teamudvikling, der i øvrigt er fuldstændig det samme begreb?

 

Udover den åbenlyse sociale bonding, som skabes i rolige og skønne omgivelser, hvor naturen er "klasselokalet" - og eks. en tipi med bløde fåreskind på bænkene, rødternede duge med stearinlys og en åben ild som ramme for en god middag - så handler det om at få kortlagt både god og knap så heldig adfærd + det potentiale, der ligger i at udvikle nye og bedre vaner.

 

Det starter med hvert enkelt individ i teamet. Dernæst skal der opbygges et fælles formål og tillid - først derefter kan man arbejde med konkrete målsætninger og handlingsplaner.

 

Hvis man i en organisation beslutter sig for, at man som en del af en kulturforandring fremover bedre skal turde udfordre hinanden, finde nye tilgange til opgaverne og i sidste ende skabe endnu bedre løsninger - så kan det være, at man skal en tur i skoven for at træne. Her kan vi åbne muligheden for at skabe øget trivsel, en tydeligere retning, arbejde tættere sammen, dele viden, fejre succeser, reflektere, skrue op for engagementet og øve os i at være positiv, selv når det ser "umuligt" ud, og der begås fejl.

 

Vi kan introducere det effektive problemløsningsværktøj SILK, der er særligt anvendeligt til møder, idégenerering og eksekvering af det aftalte. Teambuilding, der virker i praksis, øger teamets evne til at koordinere processer og levere et bedre produkt el. service med færre ressourcer el. med højere hastighed uden at begå fejl, fordi teamet har opnået et fælles mentalt landkort med samme mål.

 

Skoven fixer dog i sig selv ikke alle problemer i en organisation. Derfor vælger mange kunder da også at ha' en overnatning og køre videre på dag2 med det mere procesorienterede og faglige som del af et seminar el. workshop. Det har vi stor erfaring med at arrangere og facilitere, fordi rygsækken også rummer en akademisk baggrund inden for forretningsudvikling og strategidesign, der er anvendt i mange organisationer med succes. 

 

Ønsker man at koble lederudvikling på, så tilføjer vi eksekveringsværktøjet ROSE, der tilsikrer handling og bringer teamet i mål trods enhver udfordring undervejs. Det har vi mere end 25 års erfaring med under selv de mest vanskeligste omstændigheder. Det, vi laver, virker nemlig i praksis. Spørg selv kunderne.

 

Kontakt os på tlf 2344 8765 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for et uforpligtende tilbud el. møde - vi kommer / leverer over hele landet el. i udlandet, hvis det ønskes.

 

Udfordringen på teambuilding markedet: At hjælpe organisationer til bedre performance kræver, at teambuilding-leverandøren rent faktisk har solid erfaring med selv at have haft ansvar for at udvikle organisationen, processer, kunder og økonomi - og kan dokumentere bemærkselsesværdige resultater - ellers bliver det simpelthen for tyndbenet og konsulent snik-snak uden greb om den virkelige verden. Wuuuhuuu-råbene fortaber sig på vej ud af skoven, når det bliver mandag morgen igen, hvis man ikke forstår kundens univers. Det er faktisk en smule skræmmende hvor mange aktører på området, som ikke har disse basale forudsætninger. Det kan være svært at gennemskue på flot oppustede hjemmesider, Google-annonceringer og selvudråbte 1.præmier som "Danmarks bedste" etc. Glem alt om hulahopringe, toiletræs og vandballoner til få hundrede kroner pr. prs. - det er simpelthen useriøst og værdiløst tidsspilde. Et rigtigt teambuildingkursus koster noget, fordi der lægger ordentlig planlægning bag, kvalificerede instruktører, materialer og et professionelt program, der modsvarer kundens mål og forventninger. I Outfitterkompagniet benytter vi altid åben bog kalkulationer, så du linje for linje kan se, hvad du betaler for, når du vil ha' kvalitet til konkurrencedygtige priser.