• Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
  • Cronquist Consult
Previous Next

Intensivt og eksklusivt kursus med Thomas UhrskovThomas Uhrskov

02.dec. 2016

 

Onsdag d. 16.dec. inviterer OLTC og den kendte ski-entusiast, journalist og TV-vært Thomas Uhrskov til et lynkursus i hyggelige og private omgivelser i Sengeløse.

 

Kurset handler om at lære at skrive den perfekte mail. Over et par timer fører Thomas på humoristisk vis os i gennem syv grundlæggende skrive-råd og nogle simple øvelser. Derudover kommer der nok også et par røverhistorier om at stå på ski :-)

 

Vi går efter en lille lukket kreds på ca. 20 prs. Vi starter kl. 17, og efter kurset gives kort info om de OLTC-promotionturen til Bosnien. Derefter er der mulighed for uformelt netværk over noget aftensmad og et glas vin/øl on-the-house.

 

Thomas og Mads Cronquist har indgået en aftale om, at halvdelen af billetprisen på 995 kr. ekskl. moms pr. prs. doneres til det lokale unge-projekt "Fremtidens lederberedskab". Som deltager støtter du derfor samtidig et rigtig godt formål.

 

Alle deltagere får endvidere udleveret et gratis eksemplar af Thomas' bog "De lysende taster" (værdi 179 kr.).

 

Tilmelding: Bindende og efter først-til-mølle. Der fremsendes faktura til straksbetaling.

Skriv til mads(at)cronquist.dk / ring 2344 8765. 

 

De lysende taster

Håndtering af pres under forandringerWorkshop ledelsen e-conomic forandringsledelse

21.nov. 2015

 

20 personer fra e-conomics øverste ledergruppe med personaleansvar samt repræsentanter fra HR deltog i en 4 t. workshop omkring håndtering af pres under forandringer.

 

Oplægget bestod af personlige fortælinger, faglige cases med effektdokumentation og dialog med lederne centreret om de tre hovedelementer, som er sammenhængende og helt essentielle i f.t. forandringsledelse; den indre styrke, højtydende teams og lederberedskabet.

 

Dagen blev afrundet med et sæt konkrete værktøjer, som deltagerne kan tage i brug med det samme, så organisationen kan opbygge en større, samlet modstandskraft og robusthed - og hvor sidegevinsten viser sig at være større eksekveringskraft og innovationskapacitet.

 

Vi er specialister i at træne ledere i at identificere deres eget indre beredskab som forudsætning for at kunne opbygge højtydende teams, der ledes effektivt mod indfrielsen af ambitiøse mål under selv de vanskeligte vilkår. Vores mere end 20 års hådt optjente erfaringer er meget jordnære og kommer fra lederposter i både DK og udlandet, hvor resulaterne er bemærkelsesværdige.

Energi i e-conomicTeamwork e conomic highperformance

21.nov 2015

 

10 glade og energiske medarbejdere fra e-conomic arbejdede en dag i naturen med lærerige øvelser omkring "The Way We Work".

 

Modulet, der er det sidste ud af fire, har fokus på at træne værdier omsat til organisatorisk adfærd i praksis.

 

Programmet har fokus på mange praktiske øvelser og træning i at få effektive teams til at planlægge og eksekvere uvante opgaver med en stabil, høj kvalitet. Det er samtidig med til at styrke virksomhedens samlede innovationskapacitet.

 

Her er øve- og mødelokalet for en dag bare en "smule" anderledes, hvor der er plads til at røre sig, dele og afprøve de skøre ideer og få feedback + social bonding omkring bålet i tipien, hvor man kan få varmen efter en frisk brise fra havet.

 

Sådan gør e-conomic nemlig og har stor succes, også på deres lederudviklingskurser, som vi også er så heldige at stå for i virksomheden. The Way We Work - together !

Visuelt procesdesignVisuelt procesdesign

30.okt. 2015

 

Et stærkt engageret hold ledere fra den succesfulde virsomhed e-conomic, der nu indgår i Visma-koncernen, gennemførte i går et intensivt modul med træning i procesledelse i praksis.

 

Undervisningen fokuserede på visuelt procesdesign i succesfulde forretningsmodeller med introduktion af Osterwalder & Pigneurs business model canvas koblet med en kreativ designopgave.

 

Modulet indgår som nr. 3 på proceslederuddannelsen, hvor deltagerne introduceres for en kompleks opgave, der kræver solidt teamwork med koordinering af materialer, deadlines, produktionsfremdrift, flaskehalse og ændringer i kravspecifikationer undervejs - og præsentation af det færdige produkt og forretningsplan for en direktør.

Ledelse der virkerLedelse der virker

30.okt. 2015

 

Christiansen & Essenbæk A/S fortsætter sin positive vækst, og det betyder, at der er behov for træning og udvikling af de nye ledere i virksomheden.

 

Over de sidste fem år har vi afviklet den intensive "Ledelse i praksis"-uddannelse for mange hold mellemledere.

 

Forløbet starter med et hands-on internatkursus, hvor deltagerne indgår på et intens og tæt pakket 30 t. ledertræningsprogram med intermistisk overnatning under stjernerne.

 

Programmet omfatter både noget til hovedet, noget til hænderne og noget til hjertet - de "3 H'er", der er grundstammen i vores effektfulde ledertræning i flere virksomheder.

 

Lederne udfordres gennem outdoor action learning i grundlæggende føringsprincipper for teams under pres og arbejder med personlige udviklingsmål og komplekse fysiske øvelser.

 

På første modul arbejdes bl.a. med problemløsningsmodellen "SILK" og eksekveringsmodellen "ROSE", der er simple, effektive ledelsesværktøjer, der virker i praksis.

 

Forløbet indeholder også senere individuel 1:1 coaching, en skriftlig hjemmeopgave med feedback og buddy-præsentationer på en separat kursusdag.

 

Lederne kommer fra den succesfulde og 150 mand store entreprenørvirksomhed Christiansen & Essenbæk i Glostrup. Virksomheden har vundet både ArbejdsmiljøPrisen og Børsens CSR Communication Award, ligesom forretningsresultatet er bemærkelsesværdigt forbedret. Cronquist Consult Aps. er virksomhedens faste lederudviklingskonsulent og sparringspartner.

 

CEAS stiller krav til deres mellemledere og bakker dem op hele vejen. De har erkendt, at lederskab er en livslang udviklingsrejse, som omhandler både det personlige, det procesorienterede, det kundeorienterede og det finansielle. Det er nogle af de primære årsager til, at der er skabt en vinderkultur, hvor resultaterne nu er i topklasse.

Vildmarken kalderTeenager teambuilding kanotur vildmarken...

16.okt. 2015

 

16 unge deltagere i projekt "Uddannelse Til Mig - fremtidens lederberedskab" har gennemført tredje modul med fire døgn i Wärmland, Sverige.

 

Denne gang fokuserede træningen på team-samarbejde og teamledelse i vildmarken. Team Alpha, Bravo, Charlie og Delta har øvet sig i at padle i kano, være musestille og mærke naturen, lavet deres egen mad på trangiaer, opsat telt, klaret sig i mørke og løst konflikter - også selvom man er våd, træt, fryser og er sulten.

 

Tanker, følelser og oplevelser er delt ærligt i en cirkel omkring et bål, hvor én taler af gangen. Tæt på frost om natten, men smukke oktoberdage med fint solskin og morgendis ud over de dampende klare søer. I baggrunden kunne vi høre vildmarkens dyr kalde...

 

Nordmarkens Kanot Center stillede med alt udstyr og med Kim og Mads som chefinstruktører - stor tak til centeret og Kim for den flotte indsats og hjælp til os alle i projektet! Som medinstruktører deltog Jæger-Kurt og 14 årige Emil, der også er med, når vi har lektie-træning med de unge en aften hver uge.

 

Der er igen givet hjemmeopgaver for i den lille notatbog; denne gang omkring, hvad man har lært af praktisk ting på ekspeditionen, om sit team og om sig selv - og et spørgsmål om, hvad man vil øve sig på frem til modul 4 i Østrig.

 

Link til situationsbilleder. Videoer: Dag1, Dag2, Dag3 og Dag4.

 

Projektet handler om at at kombinere frivillig, ulønnet lektiehjælp med karakteropbyggende outdoor teamaktiviteter over fem stk. 2-5 døgns moduler både i DK og i udlandet for at styrke og udvikle egenomsorgsevnen hos den unge. Næste modul i uge 8 er seks dages vintertræning i de østrigske alper med en bjergbestiger og en park ranger.

 

Gradvist arbejder vi hen mod målet, hvor de unge finder frem til deres eget, indre lederberedskab; en måde at identificere og aktualisere deres enorme, indre potentiale - vores skaberkraft, hvorfra alle ting er mulige at realisere, når blot vi sætter os et ambitiøst mål og træner dedikeret. Hør radiointerview, hvor Mads Cronquist er månedens gæst i temaudsendelsen.

 

Projektet bygger videre på foregående moduler og øger gradvist sværhedsgraden henimod at klargøre den unge til at blive leder i sit eget liv som forudsætning for at kunne lede andre med autencitet, indre ro og stor personlig styrke. Samtidig bygges bro til udslusnings-klassetrinene.

 

Den gennemgående træningsmetode hedder 3H, som sikrer, at den unge opnår en varighed effekt og lærer deltageren bevidst at kunne aktualisere sit uindfriede potentiale for at skabe exceptionelle gode resultater både for sig selv og i samarbejde med andre. 

 

Projektet afsluttes med en finaleekspeditionen over fire døgn i Bosnien, hvor Outdoor Leadership Training Center har sin oprindelse baseret på 25 års erfaring med ledelse af teams under selv de mest ekstreme vilkår. Her arbejdes der således med træning i ledelse af højtydende teams, der arbejder effektivt sammen for at indfri virkelig ambitiøse mål.

 

Læs mere om projektet i linket øverst.

Et lederkursus der virkere conomic lederkursus outdoor teambuilding

04.okt. 2015

 

E-conomic stillede i ugens løb for 5.gang i træk med et hold mellemledere, som skal i gennem et halvt års talentudviklingsprogram på deres virksomhedsacademy.

 

Det var en begejstret flok på 12 mænd og kvinder, som i den grad gav alt, hvad de havde i sig og leverede varen. Holdet lavede selv aftensmad i det fri og fortsatte med en heftig redningsøvelse frem til midnat, og alligevel var der overskud til morgenløb i solopgangen med et intensivt program frem til kl. 16, hvor alle trænes i lederrollen og får feedback efter en klar model.

 

Ledertræningen har fået titlen "Procesleder" og på første modul arbejder vi på internatkurset med ledelse i praksis gennem outdoor action learning på vores eget kursuscenter i helt fantastiske omgivelser i naturen.

 

Træningsprogrammet tager udgangspunkt i vores egen "LeaderShop" og 3H-træningsmetoden, der baserer sig på 25 års praktiske ledelseserfaringer fra den virkelige verden koblet med den nyeste viden. Omdrejningspunktet er de effektive problemløsnings- og eksekveringsmodeller SILK og ROSE.

 

Det er et helt unikt og særdeles effektivt lederudviklingsprogram over fire moduler samt 1:1 coaching-sessioner. Modulerne omhandler bl.a. "Ledelse i praksis", "processtyring" med virksomhedssimulator, "deep dive kundeorientering" og "personlig power", ligesom lederne får hjemmeopgaver og lektier for.

 

E-conomic får også leveret introduktionsforløbet "The Way We Work" og det intensive 8 t. undervisnings- og præsentationsteknik in-house. Alle kurser leveres valgfrit på dansk el. engelsk.

 

Cronquist Consult Aps. indgår sammen med teambuildingvirksomheden Outfitter Kompagniet og OLTC, der har fokus på elite class ledertræning i udlandet med specialkorpsinstruktører i selskabet HR GruppenVi er eksperter i opbygning og træning af effektiv ledelse af high performance teams, som under selv de mest vanskelige vilkår opnår ambitiøse mål og skaber bemærkelsesværdige resultater. Du kan her læse en LinkedIn-artikel om ledelse i praksis.

Fuld fart på kompetenceudviklingoutdoor kurser teambuilding

25.sep. 2015

 

Der er tryk på kedlerne i entreprenørvirksomheden Christiansen & Essenbæk A/S, der er specialister i betonrenovering. Alligevel har de især i gennem de sidste fem år løbende prioriteret kompetenceudvikling af både timelønnede og ledere.

 

I denne uge har vi således gennemført både teambuilding på Oslobåden, det intensive kursus i undervisnings- og præsentationsteknik samt det nye "Sådan arbejder vi i C&E" outdoor action learning kursus, der omhandler værdier omsat til adfærd.

 

I næste måned tager vi fat på en ny runde lederudvikling med det succesfulde koncept og internatkursus "Ledelse i praksis", der følges op af 1:1 coaching, en skriftlig opgave med feedbak og en opfølgningsdag i f.t. resultater og læring.

 

En byggeleder i virksomheden beskriver sin oplevelse således: "Det er det bedste kursus, jeg nogensinde har været på. Du fortjener stor respekt og får også mange rosende ord fra de øvrige deltagere. Kurset leverer fuldt ud det, der lægges op til: At man lærer noget om ledelse under pres."

 

C&E, der har vundet både ArbejdsmiljøPrisen og Børsens CSR Communcation Award, er vokset markant de sidste par år og har forbedret virksomhedens indtjenings- og konkurrenceevnen. 

 

Til foråret forventes kompetenceudviklingen af blive yderligere intensiveret i f.t. de nye medarbejdere, ligesom vi har gjort de sidste par år, også i udlandet.

Teambuilding på OslobådenOslobåden teambuilding cronquist

22.sep. 2015

 

25 forventningsfulde medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Christiansen & Essenbæk A/S gik ombord til lækker frokost på DFDS-skibet "Pearl", bedre kendt som Oslobåden.

 

Virksomheden er eksperter indenfor betonrenovering og skal bl.a. besøge en fabrik og overnatte i Oslo. En del af deres succes skyldes deres stærke fokus på løbende og massiv kompetenceudvikling, også intern i teams'ne - her specialister inden for bl.a. jernbanebroer, hvor præcision og effektivitet er i højsædet.

 

I konferencecenteret blev de venligt og professionelt modtaget af personalet, der havde disket op med lækre sager, frugt og varm kaffe. Skibets kaptajn Claus Arnhild og maskinchef Ole Højlund stillede op til en gennemgang af skibets opgaver og organisering i f.t. at sætte kunden i centrum og give alle en rigtig god oplevelse på havet.

 

Derefter gik vi gang i vores velindrettede mødelokale med forskellige øvelser og opgaver. Mottoet er, at det vi træner, er det, som vi gør i praksis. Øver vi os ikke, så ja... det gi'r jo sig selv :-)

 

Øvelserne omfattede både større og mindre grupper, som vha. simpe virkemidler får trænet evnen til at kommunikere klart, bl.a. teknikken "fælles landkort" og "kvittering". Samtidig er det nogle sjove og energifyldte timer, hvor alle lærer hinanden bedre at kende.

 

I aften er der ekstraordinær rundvisning i maskinrummet for hele teamet, inden der skal indtages en lækker middag i restauranten og hygges om aftenen. Alt i alt en rigtig god start på en spændende rejse !

Turen til Anholt

- en helt speciel oplevelseChris mindfulness Anholt

 

08.sep. 2015

 

Overskriften, eller rettere ”manchetten”, som det hedder, er ikke min. Det er én af ungerne på Sengeløse Skole i 6.kl.’s egen.

 

Som en del af deres danskopgave i skolen (A-klassen) har de skrevet om modul 2 i projektet, som blev afviklet over fire dage på Danmarks mest afsidesliggende ø, Anholt, i den sidste uge af sommerferien. Vi var tre voksne instruktører, som tog afsted med 15 unger. Her kan du læse et uddrag af deres oplevelser – altså dem, som huskede at aflevere deres opgave til tiden J

 

Der var lagt et tætpakket træningsprogram i samarbejde med gode lokale kræfter. Fokus var denne gang på mindfulness; at finde ro midt i orkanens øje og opbygge det, som vi kalder ”Det indre beredskab”. Samtidig arbejder vi med teamsamarbejde og –ledelse, mens sværhedsgraden gradvist øges.

 

 

 lektier uddannelsetilmig

Disse aktiviteter er nu koblet med lektietræning i skoleåret, som enten afvikles omkring mit spisebord hver torsdag aften for alle ungerne, eller hjemme hos den unge selv med en frivillig lektiehjælper 1:1.

 

Planen er, at artiklen sammen med et par billeder bringes i det kommende nr. af Sengeløse Nyt, men vi har snydt lidt, og derfor kan du allerede nu her læse hele historien, der er klippet sammen af ungenes rigtig gode fortællinger. Læs ungernes opgave her.

 

Næste modul nr. 3 afvikles i uge 42 i Wärmland, hvor vi skal arbejde med teamwork og mere teamledelse på kanotur i vildmarken. Se mere om modulerne her inkl. billeder og video fra de to første ekspeditioner.

Værdier og adfærdCE way kursus værdier adfærd

07.sep.2015

 

Hvordan omsætter man egentlig de der lidt "fluffy" værdier, som virksomheden har fastlagt, til faktisk fælles, organisatorisk medarbejderadfærd - således at både kunder, kolleger og samarbejdspartnere rent faktisk kan opleve, at man optræder eks. dedikeret, kommunikerer klart og udviser overskud ?

 

Ja, man tager en dag i skoven hos Outfitterkompagniet og træner det i praksis. Forleden havde to virksomheder, hhv. e-conomic og Christiansen & Essenbæk, nogle hold afsted, som arbejdede med netop dette.

 

Dagen var tilrettelagt som action learing efter det induktive læringsprincip; altså hvor man gennem praktiske øvelser og eksemplets magt viser, hvad der sker, når det virker - og når det ikke virker.

 

Der er indlagt tid til refelksion og gruppedialog, så tingene gøres jordnære og falder på plads. Samtidig er der tid til at bonde socialt og ha' en fed dag i skønne omgivelser med tipien som klasselokale og havet lige uden for døren med den smukeste udsigt.

 

Det fås ikke meget bedre. Kom selv og prøv !